Life Cronologies

Fotoblog♥

Oprettet d. 25 februar , 2012 - af Lifecronologies - Kategori: Andet, Fotografi

Puha, det er godt nok lang tid siden jeg har blogget sidst. har bare haft så meget med skolen, gymnasiet og det hele. Og jeg har brugt enormt meget tid på min photoblog, jeg kæmper virkelig for at få den op at køre. Synes den er blevet ret flot, i er velkommen til at kigge på den :)

Tryk på billedet for at komme til den

sko sko sko sko♥

Oprettet d. 07 februar , 2012 - af Lifecronologies - Kategori: Andet - Tags: , , ,

Jeg har lige fået løn, og der er ikke noget bedre, end når man ved man har mange penge på kontoen :) .

Jeg har lige været i biografen med min veninde, og vi tog den store tur med slik, restaurant og det hele. Vi tog først på arbejde, og så brugte vi ellers bare resten af dagen og aftenen på at gå rundt og sidde rundt omkring, indtil vores favoritrestaurent havde åbent. Vi så War Horse, og vi havde biografen for os selv! Det var så fedt!

Men nu sidder jeg tilbage med ca. 700 kr. på kontoen, og jeg kunne virkelig godt tænke mig et par forårs sko. Mine trofaste converse er ved at falde fra hinanden, og jeg har jo en del penge i øjeblikket.

Jeg har kigget på nogle par fra Vans som jeg synes er SÅ fede. De er ret forskellige, men koster allesammen mellem 200-300 kr, og det synes jeg ikke er helt urimeligt for et par sko.

Jeg kunne jo også spare pengene op; vi er jo stadig kun i februar, og jeg skal til London i marts, hvor jeg godt kunne bruge nogle penge.

Tumblr-blog og forvirrede tanker

Oprettet d. 04 februar , 2012 - af Lifecronologies - Kategori: 9. klasse, Andet, Skole

Undskyld den lange ventetid med nye indlæg, men jeg har haft så meget andet i tankerne, at dagene simpelthen bare er fløjet afsted.

Der kører meget rundt i hovedet på mig, jeg har simpelthen tusind ting jeg skal. Jeg glæder mig bare til skiferie i uge 7, så jeg kan få stresset lidt af!

Gymnasievalg er det, der fylder allermest i min hjerne nu. Jeg ved godt hvilken linje jeg kunne tænke mig, men jeg hælder rigtig meget mellem to gymnasier. Det ene gymnasie har rigtig stor fokus på netop Bioteknologi, som er den linje jeg gerne vil have, og det er jo uhyre vigtigt for min skolegang, mens jeg på det andet har det rigtig rart socialt. Folk er så søde, og jeg kender en del i forvejen, så det er hyggeligt.

I lang tid har jeg seriøst overvejet at lave en tumblr blog. Jeg har haft en før, men det lykkedes aldrig rigtigt at gøre den til en success, så jeg droppede det. Men nu har jeg oprettet en ny, som både er min portfolio for alle de fotografier jeg tager, samt en helt alminde tumblr blog. I er velkommen til at tjekke den ud. Linket ligger her.

 

Jeg er ret stolt over den, ALLE billederne på den har jeg selv taget/lavet/skrevet.

Til jer, som går i gymnasiet, eller skal til at starte som mig, hvad gjorde udslaget hos jer? Hvilket gymnasium valgte i, og hvorfor gjorde i som i gjorde?

Efterlysning: Scrap/foto bog

Oprettet d. 31 januar , 2012 - af Lifecronologies - Kategori: Andet - Tags: ,

I søndags fik jeg en genial idé til et projekt, jeg gerne vil lave, men det kræver at jeg finder en fotobog/scrapbog.

Image and video hosting by TinyPic

Det er vigtigt at scrapbogen er ensfarvet (sort/hvid/grå/brun, etc), og at den er sat sammen som et ringbind ude i siden. Jeg har kigget lidt rundt omkring, og jeg kunne godt tænke mig en bog i størrelsen 30 x 30 cm.

Jeg har kigget hos Ordning & Reda, men jeg har ikke særlig meget lyst til at give 200 kr. for bogen, så hvis i kender et sted man kan købe sådan en bog, så må i meget gerne skrive det i kommentarerne :)

Hvis i kender et sted man kan købe

Creativity at it’s finest ♥

Oprettet d. 29 januar , 2012 - af Lifecronologies - Kategori: Fotografi, Kreativ - Tags: , , ,

Inspiration kommer jo ikke når man selv vælger det, og idag synes det altså lige at det skulle komme klokken tyve minutter over ni en søndag aften. Men nu var det her altså, og jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne, for at være lidt kreativ.

Image and video hosting by TinyPic

Efter at have fundet så mange gode citater på nettet, fik jeg lyst til at printe dem ud og hænge dem op. Jeg skrev dem allesammen over i Word, i forskellige størrelser og skrifttyper og printede dem ud. Jeg klippede dem ud i forskellige størrelser, så de ikke var helt ens.

Image and video hosting by TinyPic

Citaterne er virkelig sjove, og siger vildt meget. F.eks. “I’ve always wanted to turn around in a big chair and say, “I’ve been expecting you”. Eller “Don’t judge me cause i’m quite. No one plans a murder out loud”.

Jeg mangler at hænge to op, men jeg er lidt doven (så skal jeg nemlig tænde printeren og gå heeeeeeelt ned i kælderen og hente udskrifterne), så det bliver nok imorgen jeg gør det.

Alle citaterne har jeg fundet selv, undtaget to, som jeg selv har fundet på. Det er “No Hipsters Allowed” og “This is just a hole in the wall”. Den sidste er faktisk ret sjov, for lige der hvor sedlen hænger, er der faktisk et hul i væggen.

Image and video hosting by TinyPic

Har sat snoren op med tape, og det hænger egentlig fint nu, men jeg mistænker tapen for at falde ned i hovedet på mig i nat. Nu får vi se.

Så nu sidder jeg her og fejrer det med en kop the ♥. (Forresten, det kan altså betale sig at rode sin kælder igennem: Idag fandt jeg en liter cola og nogle smarties)

Side 1 af 101234510Sidste »
0
stalkers

Stalk me

Modtag en ugentlig opdatering fra bloggen og deltag hver måned i lodtrækningen om masser af spændende præmier.



* Dine informationer vil ikke blive delt med 3. part. E-mailen vil kunne indeholde en reklameannonce.

Luk